Øresund er det område i Danmark, hvor vi finder den største artsrigdom og den største koncentration af fisk.
For det meste bruger vi metoder som er rettet mod torsk, fladfisk og sild. Men der er ikke usædvanligt at vi også fanger fx mørksej, hornfisk og makrel. Nogle gange fanger vi tilfældigt langer, tærber, fjæsing og lampret. De to sidstnævnte skal håndteres med forsigtighed.
Ved metoden bundmede kan vi være heldige at opleve ålekvabber, knurhaner og andre fiskearter som lever ved bunden.
Læs lidt om de forskellige arter, mindstemål og fredningstider i Øresund, gældende pr. 1. januar 2015. Se mere på Naturstyrelsens hjemmeside her. Øresund er underområde 23 og hører ind under kolonnen “Bælterne og Østersøen”.
Torsk
Torsken er ubestridt den fisk, som er lettest at fange over alle perioder i løbet af året. Om vinteren samles de store gydemodne fisk på dybt vand, og de største eksemplarer vejer op i mod de 30 kg.
Til det daglige fiskeri er størrelserne mere moderate, med vægt på 2-3 kg, som også er en rigtig god størrelse til madlavningen.
Ofte går torsken på bunden, men er der sild i farvandet kan de også patruljere omkring stimerne midt i vandsøjlen.
Mindstemål: 35 cm
Fredning: Ingen (I april-december 2017, maksimum fem torsk pr. lystfisker pr. dag).
Rødspætte
Rødspætten er en populær fladfisk. Mest på grund af sit fine kød. Som for skrubbe og ising fanges de ved bundmede, hvor krogene er agnet med fx børsteorm. Ofte napper rødspætten blot til agnen, andre gange tager den ormen resolut.
Fiskeri efter fladfisk er mega spændende, for der er hele tiden noget som piller ved agnen, og får stangspidsen til at sitre. Det kan være krabber og ålekvabber eller andre småfisk, som lever i samme habitat som fladfiskene.
Mindstemål: 25 cm
Fredning: 15. januar – 30. april (Hun)
Skrubbe
Skrubben er som rødspætten en populær fladfisk. Dens kød er noget grovere i strukturen, men smager mindst lige så godt.
Mindstemål: 23 cm
Fredning: 1. februar – 30. april (Hun)
Ising
Får man ising på krogen, bliver den ofte betegnet som en bifangst i forhold til rødspætte og skrubbe. Generelt bliver isingen ikke lige så stor som rødspætten og skrubben, men dens kød og smag er midst lige så lækkert som de to andre. Og så er den noget nemmere at flå og filetere.
Mindstemål: 25 cm
Fredning: Ingen
Sild
Silden er den fisk, som historist set har haft størst socioøkonomisk betydning for Øresundsregionen, længe før ordet blev opfundet. Den lever i store stimer, og allerede fra slutningen af august kommer den til Øresund for at gyde. Fiskeriet topper i september/oktober, men kan godt fortsætte til det bliver rigtig vinter.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Makrel
Ligesom hornfisken er makrellen en gæst som kommer om sommeren, dog noget senere en “næbdyret”. Det er også en stimefisk, som uden svømmeblære hurtigt kan skifte vanddybde.
Røget makrel er klassikeren, men også stegt og grillet makrel er en delikatesse. Gravad makrel er nemt at lave, og smager fantastisk.
Minitunen som den også kaldes, svømmer i større og mindre stimer. Pludselig er de der, og pludselig er de væk. Men de er super stærke fightere, og som sport er det ren “game”.
Dansk rekord er på 2,440 kg og er fanget i Øresund.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Hornfisk
Når hornfiskene kommer i store stimer i slutningen af april, er det for lystfiskere en eftertragtet fisk. Den kæmper utrætteligt og er en populær spise – måske på grund af de grønne ben, som tydeligt skiller sig ud.
Stegt hornfisk er en klassiker, men også hornfisk i gelé og røget hornfisk er godt.
Hornfisken jager småfisk i overfladen, og bider på alt som flygter. Om det er et nøglebundt, en stribe legoklodser eller en række ølkapsler er lige meget.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Mørksej
Sejen med næsten lige sidelinje. Bestanden og antallet som fanges i Øresund har været stødt sigende de senere år, lige som størrelsen er gået fra lille til ganske regelmæssigt at ligge over mindstemålet.
Sejen er også en stimefisk, og kan tilberedes som mange andre rundfisk. I fad, på pande eller fx røget.
Den er ikke så regelmæssig, at man kan lave en hel tur efter den, men den er meget hyppig som bifangst under torskefiskeriet midt i vandlagene.
Mindstemål: 30cm.
Fredning: Ingen
Lubbe
Eller lyssejen som den også kaldes, har kurvet sidelinje. Den fanges af og til i Øresund, men slet ikke i samme stil som mørksejen.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Hvilling
Den optræder i stimer ved bunden, og kan være en irriterende makker på fisketuren, når man er på jagt efter torsk. De optræder ofte i stort antal, og skal hele tiden pilles af krogen.
Størrelsen er ofte til at overse, men har man samlet nogle stykker kan det godt blive til et dejligt måltid.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Knurhane
Som ising er knurhanen et ekstra tilskud ved bundmede efter rødspætte og skrubbe. De findes i to varianter som h.h.v. grå og rød knurhane, hvor den røde kan blive størst.
Knurhanerne er ikke noget kønt syn, men de er nemme at tilberede, de har fint og fast kød og smager sindssygt godt.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Pighvar
En anden fladfisk er pighvarren. Det er en rovfisk som spiser tobis og andet godt som kommer forbi dens vej. Det er ikke så tit at vi fanger pighvar, for de lader sig ikke lokke af børsteorm.
Pighvarren kan blive stor som et “lokumsbræt”, og den danske rekord på 11,200 kg er fanget i Øresund.
Mindstemål: 30 cm.
Fredning: Ingen
Slethvar
“Lillebroren” til pighvarren er slethvar. Den minder meget om pighvarren, men er glat på oversiden, modsat pighvarren. De fanges på samme måde som pighvarren og opholder sig nogenlunde de samme steder.
Dansk rekord er på 6,030 kg og er fanget i Øresund. Både pighvar og slethvar er yderst fine spisefisk.
Mindstemål: 30 cm.
Fredning: Ingen
Fjæsing
Fjæsingen optræder i stort antal i løbet af sensommeren. De er ofte bifangst ved bundmede, og skal omgås med respekt.
De spræller helt vildt og hopper nogle gange selv af krogen og ned på dækket af skibet. På gællelågene og den forreste rygfinne sidder giftpigge, som mennesker kan reagere temmelig voldsomt på.
Bliver man stukket, skal man hurtigst muligt under behandling med så varmt vand som muligt, for at neutralisere giften.
Men for den som kan håndtere fjæsingen og skære rygfinne og hoved af, venter en kulinarisk oplevelse.
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen
Lampret
Yderst skræmmende fisk, som også skal håndteres med respekt. Den er ikke giftig, men man skal absolut ikke stikke fingeren ind i munden på den – man får den aldrig ud igen!
Mindstemål: Intet
Fredning: Ingen